Danmark går snart til valg til Europa-Parlamentet. Det er et vigtigt valg. For et lille land som Danmark er det europæiske samarbejde afgørende. Vi kan handle frit med hinanden. Vi kan bevæge os over grænserne. Sammen kan vi løse store udfordringer – som for eksempel kampen for et bedre klima – som vi ikke kan løse alene.
Samtidig har EU meget stor betydning for vores økonomi og for vores vækst. På trods af vores beskedne størrelse er Danmark et af de lande, som har den største handel med andre EU-lande. I februar i år udgjorde vores handel med EU således 73 procent af vores samlede udenrigshandel. EU’s økonomi er stadig større end både den kinesiske og den amerikanske økonomi. Det vil være nærmest umuligt at sikre dansk vækst uden vækst i EU.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
