Grøftegravning lader til at være den foretrukne disciplin, når valgkampens skyts køres i stilling. Uenigheder pustes op, nuancer udelades, og al tvivl forsvinder. Svar skal være endegyldige, og holdninger skal forsvares til sidste blodsdråbe. Det skal være så markant, at der bliver skabt tydelige grøfter.
Men hvad nu, hvis det er alt det, der er imellem grøfterne, der er det mest spændende? Hvad nu, hvis førstegangsvælgerne foretrækker en politisk debat, der ser ud på en anden måde?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


