Tidligere stod den på parterapi og måske skilsmisse. Sådan er det ikke mere. Nu kan vi, som det fremgår af Politiken 23.7., leve ’polyamourøst’. Vi kan finde en anden at dyrke sex og relationer med, når det begynder at blive lidt kedeligt i dagligdagen.
Vi voksne skal kunne realisere os selv, forstås. En grænseløs selvoptagethed gør sig gældende i vort samfund, hvor man ikke vil acceptere, at parforholdet udvikler sig, efterhånden som vanerne, de praktiske gøremål og måske børn, der kræver nærvær og omsorg, kommer. Hvis forelskelsen ikke er som før, må noget være galt, for vi finder os ikke i noget. Vi vil have noget ud af det. Der skal være fuld valuta i sexlivet – helst hver gang.
Vi bryder os ikke om for mange kompromiser. Men netop kompromiset er en betingelse for at skabe det fællesskab, som et parforhold og senere en familie udgør. Et kompromis, der indebærer, at man accepterer, at sexlivet ikke er, hvad det tidligere var. Sex er selvfølgelig rart og vigtigt, men der er også meget andet i et parforhold: tryghed, fællesskab, forpligtelse, kammeratskab og ja, partnerskab.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar