Psykolog og forfatter John Aasted Halse vil ikke acceptere, at måden, vi elsker og har sex på, kan være anderledes end kernefamiliens form (Pol. 25.7.). Længes man efter noget andet, må det være tegn på et moralsk sammenbrud, for kernefamilien, monogamien og heteroseksualiteten er jo universelt godt og naturlig for alle, mens andre kærligheds- og seksualitetsformer må komme ud af noget perverst, negativt, tidstypisk eller forskruet. Det synes i hvert fald at være holdningen hos psykologen.
Det polyamourøse forhold er udtryk for grænseløs selvoptagethed
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

