Forestil dig én i din omgangskreds, der tager til udlandet for at skabe sig en bedre fremtid og tjene lidt mere til dagen, vejen og sin familie. Men hun ender med at skulle sove på gulvet i et lille, snusket baglokale blandt lagervarer. Eller i kælderen under restauranten.
Hun beordres til at knokle mindst 12 timer i døgnet, alle ugens syv dage og med blot et spinkelt håb om en enkelt fridag om måneden, hvis nu chefen skulle være i godt humør. De lokkende lønløfter fra før udrejsen er forduftet og erstattet af en slunken håndfuld kontanter, mens gælden til en mellemmand eller modydelsen til chefen skal arbejdes af, fordi man er så flink at stille en arbejdsplads til rådighed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

