0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Socialrådgiver: Det sidste, udsatte børn har brug for, er systemets skråsikkerhed og frygtløse indgriben 

Der er i stedet brug for at opbygge tillid, så komplicerede sager ikke ender i skyttegravskrig mellem de mange involverede parter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Roald Als/Politiken-Tegning
Arkivtegning: Roald Als/Politiken-Tegning

Er det overhovedet muligt at sige nej tak til at følge med statsministeren over på det, som hun kalder børnenes side? Det håber jeg, for hvis vi blindt følger præmissen om de modstående sider, ledes vi lige ind i de skyttegravskrige, som i forvejen alt for ofte omgiver udsatte børn, skriver socialrådgiver Rikke Wezelenburg i dette indlæg

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tak til statsministeren for at sætte de udsatte børnefamilier langt op på den politiske dagsorden og for invitationen til tale uden omsvøb og distance. Det er der brug for.​

Der er til gengæld ikke brug for en retorik, som reducerer problemerne på feltet til berøringsangst.

Statsministeren har »truffet et valg og vil altid stå på børnenes side«, og hun håber, at vi andre vil træffe samme valg og følge med hende over på børnenes side. Jamen selvfølgelig. Hvem vil ikke stå på børnenes side?

Men først må jeg spørge: Hvis side står jeg på, hvis jeg ikke følger statsministeren? Er jeg så på hold med de forældre, som misrøgter deres børn, sælger dem til prostitution og udsætter dem for vold? Eller er jeg på hold med de professionelle, som ikke ’træder i karakter’, men giver de samme forældre for mange chancer, tager for mange hensyn og lader børn i stikken?

Er det overhovedet muligt at sige nej tak til at følge med statsministeren over på det, som hun kalder børnenes side? Det håber jeg, for hvis vi blindt følger præmissen om de modstående sider, ledes vi lige ind i de skyttegravskrige, som i forvejen alt for ofte omgiver udsatte børn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter