Når jeg drømmer, er det som regel om at blive forfulgt af bevæbnede mænd. I et hus, i en skov, på gaden. Nogle gange ender drømmene med, at jeg bliver skudt, andre gange ender de med, at jeg stikker en eller anden ned. Jeg går ikke længere end til at stikke dem ned, selv om vi i mit barndomshjem faktisk havde et ulovligt skydevåben: et dobbeltløbet haglgevær, som min far havde liggende under sengen, og som vi af og til brugte til at skyde kaniner.
Jeg har haft den slags drømme hele mit voksne liv. Måske er den slags drømme almindelige for folk som mig, måske ikke. Med ’folk som mig’ mener jeg folk, der er vokset op i Ulster i Nordirland, og som fra første færd har skullet være på vagt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

