0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pernille Rosenkrantz-Theil: Jeg tror ikke, I forstår, hvor groft vi svigter udsatte børn

Svigtet er åbenlyst, så snart man bevæger sig en anelse uden for den øvre middelklasses trygge rammer. Derfor er det godt, at udsatte børn omsider er på dagsordenen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mindst ét barn i hver skoleklasse vokser op med en fuld forælder. Hvert sjette barn har været udsat for fysisk vold i hjemmet – eksempelvis børn, der får slået hul i hovedet, så det bløder, eller bliver pisket med tykke ledninger. Mere end 1.200 børn anmeldte seksuelle krænkelser i 2018.

Der er børn, for hvem velfærdsstaten blot er noget, voksne taler om på tv. Børn, der burde have fået så uendeligt meget mere hjælp.

Debatten efter statsministerens nytårstale viser tydeligt, hvor forskelligt vi ser verden, og hvor forskellige ting, vi oplever.

Først – efter nytårstalen – rystede politiske kommentatorer på hovedet over, at statsministeren valgte at tale om udsatte børn. De borgerlige udfrittede socialministeren om, hvordan hun vil beskytte kernefamilien. Og i debatspalterne piblede det frem med hønemødre fra den øvre middelklasse, der frygter, at den store stygge stat vil tage deres børn.

Hvor har man sin daglige gang, når man hævder, at omsorgssvigt over for børn er et ’nicheområde’? Hvad er det for et svar, man giver de udsatte børn, der vokser op med grov vold og misbrug, når man taler om at styrke kernefamilien? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, det ikke er et nicheområde, der hvor jeg kommer fra. Og det er ikke dét svar, jeg vil give til de børn, jeg vil gå igennem ild og vand for – for at give dem fair muligheder i livet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere