0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eks-minister: Depression er psykiatriens arbejderklasse

Der er et misforhold mellem, hvor mange mennesker der er ramt af depression, og hvor lidt alvorligt vi som samfund tager sygdommen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer
Arkivtegning: Mette Dreyer
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Depression er psykiatriens arbejderklasse. Det sagde en psykiater til mig for nylig. Eller måske ligefrem psykiatriens underklasse. Den tavse sygdom. De oversete. Jeg blev overrasket, men også nysgerrig, så det fik mig til at undersøge sagen nærmere. For er det virkelig sådan, at nogle psykiatriske diagnoser er ’finere’ eller vigtigere end andre?

Psykiateren uddybede og fortalte om det store misforhold mellem, hvor mange mennesker der er ramt af depression, og hvor lidt alvorligt vi som samfund tager sygdommen. Han pegede på en årsag: at det ligger indbygget i sygdommen, at man ikke råber op. Sagt meget forsimplet, så sidder deprimerede mennesker apatiske i sofahjørnet og græder, mens mennesker med andre psykiatriske sygdomme ofte er udadreagerende, ja måske ligefrem højtråbende eller voldelige, og de løber med al opmærksomheden.

Depression er ganske vist en folkesygdom, men den gør mennesker energiforladte og initiativløse, så selvom den rammer mange, er det ikke meget, vi hører om dem. Derfor er det ikke mærkeligt, at vi hverken ser landsindsamlinger eller store tv-shows med indsamlinger til fordel for behandling af deprimerede. De sidder i sofahjørnet, apatiske og kede af det.

Der er åbenlyst mange ting, der forstyrrer vores opfattelse af depressioners alvorlighed. Selve ordet depression bruges i flæng, uden at der nødvendigvis ligger en diagnose bag. Det er nemt at opfatte depression som blot en naturlig del af livet: Humøret går op og ned. Men ligesom der er forskel på at have travlt og være diagnosticeret med stress, er der kæmpe forskel på at være ked af det og være diagnosticeret med depression.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter