0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Niko Grünfeld. Arkivfoto: Jonas Olufson

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Niko Grünfeld siger farvel til Alternativet: »Partiets sjæl er ædt op indefra«

Kaos er, hvad Alternativet er blevet til. Reelt kunne jeg have erkendt det tidligere, men det har været svært at indrømme over for mig selv, hvor langt fra drømmen og håbet vi er endt.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Historien om Alternativet er en historie om utrolige højdespring og lige så utrolige fald. Tiden frem til efteråret 2017 var udtryk for det første, mens tiden siden de interne læk udtrykker det modsatte.

Hvad der længe har været kendt internt i partiet og i journalistiske kredse, er nu tydeligt for en hver. Partiets sjæl er ædt op indefra. For snart et år siden skrev jeg i en intern mail, som nyere sædvane i partiet foreskriver blev lækket til Morgenavisen Jyllands-Posten, at den nye politiske kultur havde udviklet sig til en syg politisk kultur. Og jeg efterspurgte mere markant ledelse fra toppen, hvis ikke det skulle ende helt galt.

Helt galt er det nu endt. Den syge kultur er i dag strukturelt indlejret, der er blevet lækket fortrolige oplysninger, rygter svirrer, personangreb er hverdagskost, og sammenholdet i partiet er ikkeeksisterende.

Internt begyndte derouten længe før 2017’s læk fra den absolutte inderkreds, hvilket den daværende ledelse ikke tog alvorligt nok. Mit eget påtvungne exit som kulturborgmester var baseret på alt dette – interne læk, rygtedannelse og bevidst manipulation i egne rækker, og de har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Det er en sær følelse at mærke mistillid erstatte tillid, hvilket er den langsomme, men ufravigelige konsekvens af, at mennesker, jeg havde haft helt tæt på mig og troede dedikeret til den samme sag, faldt mig i ryggen, mens de smilede venligt til mig, når vi mødtes. Lige nu udspiller al denne galskab sig for åben skærm. Det er dermed blot en fortsættelse af den pinlige praksis, der blev etableret ved lækkerne i 2017.

Min egen sandhed er den, at jeg hverken vil repræsentere det, den nuværende politiske leder i mine øjne står for, eller de aktive dele af baglandet, der har beklikket de udsagn, der i Dagbladet Information er fremført

Jeg vil ikke her kaste mig ud i at afgøre, hvis overordnede sandhed der er den mest rigtige – den vej forekommer mig at være svært terræn. Jeg vil i stedet blot konstatere, at det er, som kloge folk har sagt: Er rammerne, strukturen og ledelsen uklare, inviterer du kaos på banen. Og det har rammerne været. Alt, alt for uklare. Der er blevet tilladt alt for meget i partiet og i baglandet – og så har jeg sagt for lidt. Kaos er, hvad Alternativet er blevet til. Reelt kunne jeg have erkendt det tidligere, men det har været svært at indrømme over for mig selv, hvor langt fra drømmen og håbet vi er endt.

Tilbage i foråret 2013 drøftede jeg og Uffe Elbæk for første gang mulighederne for at stifte et helt nyt grønt parti. Vi, Uffe som farfar og jeg som far, var begge alvorligt bekymrede over klimaforandringerne, og vi delte et håb om, at det kunne lade sig gøre at basere et parti på tillid frem for mistillid. Vi ville skabe en kreativ politisk platform, der var uhindret af de spidse albuer og smædekampagner, der i dag kendetegner den politiske arena. Alternativets succeser tæller, at partiet i den grad har bidraget til at placere den grønne omstilling helt centralt i dansk politik, og at meget af den politik, der tilbage i Alternativets tidlige dage blev latterliggjort, i dag er alles politik.

Annonce

Partiet, som jeg var med til at grundlægge og til at drive til 4,8 pct. af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og 10,5 pct. af stemmerne i København og en borgmesterpost ved kommunalvalget i 2017, er en politisk succeshistorie. Men det er samtidig en organisatorisk og kulturel falliterklæring. Så min egen sandhed er den, at jeg hverken vil repræsentere det, den nuværende politiske leder i mine øjne står for, eller de aktive dele af baglandet, der har beklikket de udsagn, der i Dagbladet Information er fremført. Det sidstnævnte er simpelthen uanstændigt, og for mig vidner det om, hvor fortabt Alternativet er. Og hovedbestyrelsens udmelding om ubetinget tillid til den ny politisk leder – allerede inden man har forsøgt at tale med de personer, der giver Information deres beretninger – vidner om manglende etik og professionalisme i det øverste ledelseslag.

Uagtet historien om Alternativet er der hverken blevet mindre brug for grønne partier eller partier, som det lykkes for at have en anden politisk kultur. Og jeg tror uforfærdet på det menneskelige potentiale – og på, at menneskets evige stræben efter mening og lykke kan foregå på fredsommelig vis. Det kræver blot mere præcise rammer, når domænet er politik, end både jeg og Uffe var bevidst om – der tilbage i 2013.

Min konklusion er, at jeg bedre og med mere ro kan arbejde for indfrielsen af Alternativets politik i København samt de værdier, vi stiftede Alternativet på, når jeg gør mig endegyldigt fri af det, partiet er blevet til. Så derfor melder jeg mig dags dato ud af Alternativet og bliver løsgænger i Borgerrepræsentationen, mens jeg vurderer, om det endda er helt fri af politik, jeg vil gøre mest gavn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?