Jeg sætter mig op på sadlen og lukker døren. Jeg er ikke spærret inde. Det er verden, der er spærret ude. Jeg sidder mellem fire vægge og fordamper. Det er ikke kun penge, der forsvinder op i luften i disse dage.
Min cykel står stille. Men mine drømme er i konstant bevægelse. Jeg kigger ud ad vinduet på en mennesketom gade og en uendelig horisont. Drømmene har ikke fået karantæne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

