Jeg kommer oprindeligt fra Kina. Min kusine arbejder på intensivafdelingen på et provinshospital i landet, og hun overvejer lige nu at tage til Italien som en del af et hold af læger og andet sundhedspersonale, Kina sender af sted. Med et smil har hun lovet mig, at hun vil gøre sit bedste for at komme levende tilbage. For min kusine og de andre kinesere, der lige nu sendes ud for at hjælpe andre lande med at bekæmpe corona, er tankegangen enkel; det handler om at vise solidaritet og hjælpe dem, der er i nød. For den kinesiske regering er det hjælp til selvhjælp. Det handler om at forebygge en ny bølge af virus, men det handler i lige så høj grad om en koordineret diplomatisk indsats for at få ‘blød magt’ i verden – dvs. indflydelse og tiltrækningskraft af ideer og kultur. Men det er op ad bakke for Kina at vinde folks hjerter, vanskeliggjort af international politik, især propaganda både fra USA og fra dele af styret internt i Kina.
Kina har stræbt efter en status som en ansvarlig stormagt, men dets ledere har tydeligvis erkendt, at landet mangler blød magt for at kunne blive respekteret som en sådan i hele verden. Det skyldes ikke mindst, at Vesten kritiserer Kinas autoritære, nationale politiske system og advarer om de strategiske ambitioner, der skulle ligge bag landets oversøiske virksomheder. Lige nu, imens Kina kommer på den anden side af viruskrisen, findes chancen for at vise, at Kinas nationale system fungerer for det kinesiske folk, at lande med forskellige politiske systemer kan samarbejde med hinanden, og at det, der ligger bag Kinas globale aktiviteter, ikke er andet end goodwill.
