Ph.d., postdoc ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Med coronakrisen står det klart, at globale markedskræfter kun kan få lov til at forøge uligheden, hvis staterne tillader dem at gøre det.
Politisk teoretiker: Statens reaktion på coronavirus har vist os, at nødvendighedens politik slet ikke er nødvendig
Der er intet som en social katastrofe, der kan udjævne uligheden i et samfund. Jo mere omfattende katastrofen er, des mere tromles forskellen mellem høj og lav.
Som Piketty har beskrevet i sin nyklassiker ’Kapitalen i det 21. århundrede’ fra 2014, blev den enorme økonomiske ulighed, der kendetegnede de europæiske samfund op til Første Verdenskrig, voldsomt reduceret af ’Trediveårskrigen’ fra 1914 til 1945. Fra blodbadet i skyttegravene under Første Verdenskrigs til Anden Verdenskrigs totale krig blev fordelingen af velstand i Europa udjævnet gennem bl.a. voldelige revolutioner, tabet af udenlandske aktiver og en massiv ødelæggelse af kapitalapparatet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Selskab under Putin har fået adresse i Tappernøje på Sydsjælland. Lige ved kritisk infrastruktur.
Selskabet er anklaget for at huse spioner, for på ulovlig vis at tjene penge til krigen i Ukraine og i flere lande er det sanktioneret. Nu har de fået adresse på et gods. Lige oven på Baltic Pipe-gasledningen.
Det kan Politiken afsløre efter at have gennemgået en række dokumenter, kort og plantegninger.
Faktisk er det »naivt at tro, at det her ikke udgør en sikkerhedsrisiko«, siger sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo.
