Debatindlæg afGLOBAL KOMMENTAR  PETER WIVEL 


Ordet nationalstat har en lang historie. Stat og nation er i dag ét og det samme, men det er ’nation’, der angiver farven. Orddelen ’national’ kaster et forsonende skær over den følelseskolde ’stat’.

Nej, nationalstaten er ikke vendt tilbage: Det var 'den ubehøvlede stat', der i regeringens skikkelse lukkede sine grænser og skruede ned for blusset

Lyt til artiklen

Da statsminister Mette Frederiksen 14. marts kom Tyskland i forkøbet og lukkede grænsen for at hindre, at frø af ugræs fyger over hegnet, blev det hurtigt en vedtaget sandhed, at den gode gamle nationalstat omsider viste sig på scenen i al sin magt og vælde. Dén er suveræn, den kan udråbe undtagelsestilstand. ​

Det var imidlertid ikke nationalstaten, men den ubehøvlede stat, der i regeringens skikkelse lukkede sine grænser og skruede ned for blusset. Det er også staten, ikke nationalstaten, der åbner sine kasser for værdigt og uværdigt trængende, når regnskabet skal gøres op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her