Da statsminister Mette Frederiksen 14. marts kom Tyskland i forkøbet og lukkede grænsen for at hindre, at frø af ugræs fyger over hegnet, blev det hurtigt en vedtaget sandhed, at den gode gamle nationalstat omsider viste sig på scenen i al sin magt og vælde. Dén er suveræn, den kan udråbe undtagelsestilstand.
Det var imidlertid ikke nationalstaten, men den ubehøvlede stat, der i regeringens skikkelse lukkede sine grænser og skruede ned for blusset. Det er også staten, ikke nationalstaten, der åbner sine kasser for værdigt og uværdigt trængende, når regnskabet skal gøres op.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

