Kære unge. I er på røven! Big-time. Det er absolut trist, hvis ikke studentervognene ruller til sommer. Der findes næppe noget festligere end sommerkåde og overrislede studenter, optændt af livsglæde og flankeret af plakatvisdom a la: »Gym var fuld af smerter/ Men når det kommer til druk, er vi eksperter«. Eller: »Fraværet var højt/ gennemsnittet sløjt/ Men vi ta’r den med ro/ for der er jo kvote 2«. Åh, den ungdom, hvor får I det fra? Ubekymrede, ukuelige og optimistiske. Suk. Jeg krydser fingre.
Men den triste sandhed er, at spørgsmålet om studentereksamen bare er det øverste og mest kulørte lag af den katastrofe, som coronaen har udløst. Det er en forbandelse! For der er ikke tale en enkeltstående begivenhed, men om en lang og mørk skygge, som er kastet over jer. Jeg er ikke i tvivl om, at I – jer under 35 år – er den gruppe i samfundet, der bliver hårdest ramt af covid-19. I det store generationslotteri har I trukket nitten.
