Kære unge. I er på røven! Big-time. Det er absolut trist, hvis ikke studentervognene ruller til sommer. Der findes næppe noget festligere end sommerkåde og overrislede studenter, optændt af livsglæde og flankeret af plakatvisdom a la: »Gym var fuld af smerter/ Men når det kommer til druk, er vi eksperter«. Eller: »Fraværet var højt/ gennemsnittet sløjt/ Men vi ta’r den med ro/ for der er jo kvote 2«. Åh, den ungdom, hvor får I det fra? Ubekymrede, ukuelige og optimistiske. Suk. Jeg krydser fingre.
Men den triste sandhed er, at spørgsmålet om studentereksamen bare er det øverste og mest kulørte lag af den katastrofe, som coronaen har udløst. Det er en forbandelse! For der er ikke tale en enkeltstående begivenhed, men om en lang og mørk skygge, som er kastet over jer. Jeg er ikke i tvivl om, at I – jer under 35 år – er den gruppe i samfundet, der bliver hårdest ramt af covid-19. I det store generationslotteri har I trukket nitten.
Hør hov, sikke noget sludder fra en midaldrende mand. For det er jo de ældste, der har den største sundhedsrisiko. Se bare på Italien. Over 85 procent af de døde er på den anden side af 70 år. Med en klar overvægt af dem i alderen 80+. Det samme gælder i Danmark. Ikke kun i forhold til den fysiske sundhed. Hvem sidder isoleret på plejehjem, mens personalet pusler nænsomt og sterilt om dem iført visir og gummihandsker? Hvem må ikke se deres børn og børnebørn, medens ungdommen fester på Islands Brygge? Ingen tvivl. Det er indiskutabelt de ældre. Corona og et aktivt otium rimer ikke på hinanden.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar