Mange kommende studenter går i disse dage og gruer over, hvordan deres studentertid kommer til at se ud. Ting som vogntur og fest og ballade i ugen efter den sidste eksamen, hvor man endelig får sin studenterhue på, hænger i en tynd tråd, og det er umuligt at blive afklaret på, hvad der kan lade sig gøre. Men som den næste årgang, der skal ud på universiteterne, arbejdsmarkedet eller på anden måde specialisere sig for at blive bidragende samfundsborgere, er det så ikke nu, vi skal sige, at vi tager en for holdet?
Mange unge beskriver studentertiden som en af de lykkeligste tider i deres liv. En tid, hvor alt var en rus, både metaforisk og målt i øl, og hele verden stod åben for ens fødder. Men gør verden ikke alligevel det, hvis vi må se os slået af covid-19 og sige farvel til vognturen? Det tror jeg.
