Danmark bakkede op, da FN i marts opfordrede til global våbenhvile for at beskytte den civile verden mod coronapandemien. Nu viser det sig, at Danmark samtidig bidrager til at holde krigen i Yemen i gang. Søndag offentliggjorde Danwatch en rapport, der afslører, at den danske virksomhed Terma sælger våbendele til De Forenede Arabiske Emirater. Våbendelene sidder på emiratarabiske krigsskibe, der blokerer for, at vand, mad og medicin kan nå frem til den nødlidende befolkning i Yemen.
Selv om Danmark i 2018 og 2019 suspenderede alle godkendelser af eksport af våben til Saudi-Arabien og Emiraterne, herunder reservedele, har Terma fundet smuthuller i loven, og dermed har de kunnet eksportere radardelene til Emiraterne, uden at nogen myndighed har sagt stop.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
