I mit arbejde som børnepsykolog i en nordsjællandsk kommune møder jeg en del børn, som ikke trives godt i deres vuggestue eller børnehave. Nogle har svært ved at sidde stille eller deltage i hverdagens aktiviteter. Nogle har svært ved at komme ind i lege og indgå i relationer med andre børn. Nogle børn slår, river, råber eller spytter og kan være svære at rumme på en stue med mange andre børn, som også har behov for noget særligt.
Det har været en øjenåbner at se, hvordan en del af disse børn er blomstret op efter genåbningen af daginstitutionerne i april. Genåbningen har selvfølgelig stillet store krav om blandt andet afstand samt afvaskning af hænder og legetøj, men den har også haft sine fordele. På grund af smittefaren er det nemlig blevet et krav, at børnene skal deles ind i mindre grupper med faste børn og voksne. For at gøre dette muligt har mange daginstitutioner begrænset åbningstiden og hyret ekstra vikarer ind, hvilket betyder, at normeringerne aktuelt er væsentlig bedre, end de plejer at være.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

