0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Børnepsykolog Jeg møder mange børn, der ikke trives. Mange af dem er blomstret op under coronaens bedre normeringer

Jeg støder på flere børn, som før nedlukningen kom i mange konflikter, men nu har fået tættere relationer til deres legekammerater og trives bedre i børnehaven.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Arkivfoto: Jens Hartmann Schmidt

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I mit arbejde som børnepsykolog i en nordsjællandsk kommune møder jeg en del børn, som ikke trives godt i deres vuggestue eller børnehave. Nogle har svært ved at sidde stille eller deltage i hverdagens aktiviteter. Nogle har svært ved at komme ind i lege og indgå i relationer med andre børn. Nogle børn slår, river, råber eller spytter og kan være svære at rumme på en stue med mange andre børn, som også har behov for noget særligt.

Det har været en øjenåbner at se, hvordan en del af disse børn er blomstret op efter genåbningen af daginstitutionerne i april. Genåbningen har selvfølgelig stillet store krav om blandt andet afstand samt afvaskning af hænder og legetøj, men den har også haft sine fordele. På grund af smittefaren er det nemlig blevet et krav, at børnene skal deles ind i mindre grupper med faste børn og voksne. For at gøre dette muligt har mange daginstitutioner begrænset åbningstiden og hyret ekstra vikarer ind, hvilket betyder, at normeringerne aktuelt er væsentlig bedre, end de plejer at være.

Normeringer er naturligvis ikke det eneste parameter, der har betydning for kvaliteten i daginstitutioner, men forskning har vist, at normeringer har betydning for kvaliteten af kontakten mellem børn og voksne, mængden af stresshormon hos børnene, adfærdsforstyrrelser og konflikter, børnenes trivsel samt de voksnes sygefravær.

For mange børn gør det en verden til forskel, at der er nærværende voksne, som har tid til at tale med dem, sætte aktiviteter i gang tilpasset den specifikke børnegruppe, hjælpe med at løse konflikter og støtte børnene i at lege med hinanden.

Dette kan især mærkes på de børn, som sædvanligvis har det svært. Jeg støder på flere børn, som før nedlukningen kom i mange konflikter, men nu har fået tættere relationer til deres legekammerater og trives bedre i børnehaven. Flere gange har jeg hørt pædagoger sige ting som »han er en helt ny dreng«, eller »vi kan slet ikke kende hende«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere