Højtid, højtid, højtid – en dejlig anledning til at glædes, samles og lykønske andre mennesker. Men forskrækkelsen og den uendelige tøven, når det kommer til at ønske den muslimske medborger glædelig noget som helst, er rent ud sagt uciviliseret.
Hvordan kan man arbejde med integration og påstå, at man har en interesse i at integrere den muslimske befolkning i det ganske land, når man samtidig ignorerer selv de allermest basale og hyggelige ting, der hører til det at være muslimsk borger?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
