Jeg er i slutningen af min graviditet. Min lille ufødte pige ligger inde i maven på mig og mosler rundt. Som så mange andre ventende mødre har jeg mange forestillinger om, hvilken person hun mon bliver.
Hvilken livsanskuelse kommer hun mon til at få? Hvilke tanker får hun? Hvad mon hun kommer til at drømme om? Alle disse spørgsmål fylder mit hoved, og specielt ét fylder mere end de andre i disse dage. For hvordan beskytter jeg dig – mit ufødte barn – mod et samfund, der vurderer, at livet bør være anderledes for en person med nøddebrune øjne, lysebrun hud og sort hår?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
