Hver morgen og aften sætter jeg mig ved spisebordet, lukker øjnene og koncentrerer mig, mens jeg indsnuser lugten fra tre små flasker med forskellige æteriske olier. Den ene lugter af fyrrenåle, den anden af basilikum, den tredje af appelsin. Det står der i hvert fald på flaskerne. Men lugtene, der rammer min næse, minder ikke om den lugthukommelse, det er gået op for mig, at jeg hidtil altid har kunnet stole på. Min lugtesans halter gevaldigt.
Det har den gjort, siden jeg blev syg med covid-19 helt tilbage i marts, før danskerne for alvor var begyndt at vaske hænder. Oliesnifferiet er såkaldte lugtelektier, som lægerne har givet mig, i håb om at de med tiden kan være med til at bringe min fulde smags- og lugtesans tilbage. Der er stadig langt igen. Der er meget, jeg hverken kan lugte eller smage, og en del, som lugter helt forkert. Kaffe lugter f.eks. decideret ækelt. Kvalmt, fedt og syrligt. Heldigvis smager det okay. Ikke som det skal, men trods alt til at drikke.
Jeg er 41 år og var rask, da covid-19 ramte. I dag er jeg for længst rask i den forstand, at jeg ikke har aktiv virus i kroppen og dermed ikke kan smitte, men her otte måneder efter er jeg stadig stærkt præget af senfølger. Mange danskere har underliggende sygdomme som f.eks. astma. Det har jeg ikke. Jeg har heller aldrig så meget som taget et hvæs af en smøg. Alligevel render jeg på ottende måned rundt med følger af sygdommen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar