0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Studerende: Min søster er ingen enkeltsag

Handikapområdet er et samfundsproblem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Arkivtegning: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Handikapområdet skal væk fra kommunerne. Sådan lyder et borgerforslag, der netop har rundet 32.300 støtter. Et borgerforslag, der er kommet til verden på ryggen af kampagnen #enmillionstemmer, der i al sin enkelthed går ud på at dele sine oplevelser med handikapområdet. Fællesnævneren for oplevelserne er familiers ensomme, hårde og ofte årelange kamp med kommunerne for, at deres pårørende kan få den hjælp, de har brug for.

Men politikere forholder sig ikke til enkeltsager. Derfor ville de nok heller ikke forholde sig til min families historie om min søster, der har en hjerneskade. De ville nok synes, det er synd for min søster, at hun hvert halve år skal købe ny garderobe, fordi hun ikke får hjælp til at vaske tøj. Eller at hun ikke føler, hun har villet invitere nogen hjem til sig det seneste 1,5 år, da hun godt ved, det hele sejler, fordi hun ikke får støtte til rengøring. Måske ville de endda ryste på hovedet, hvis vi fortalte, hvordan min søster, der hverken kan læse eller skrive og ingen forståelse har for penge eller tid, gentagne gange forventes at skulle side alene til møder med sin sagsbehandler og pædagoger. Og det til trods for at hun tydeligt har fortalt, at hun ønsker et familiemedlem ved sin side.

Eller når kommunen skriver rapport om mine forældre, hvor de udstilles som kontrollerende og direkte skadende for min søsters velvære, fordi de desperat forsøger at råbe dem op om hendes tilbagegang. Problemet er, at politikerne enten ser os som enkeltsager, hvilket de ikke kan forholde sig til, ellers kigger de på horrible statistikker fra handikapområdet, som forvandler min søster og families kamp til en eller anden brøkdel af 4-5 cifre. Hvad de ikke synes at forstå, er, at de her brøkdele rummer mange års opslidende bekymring og frustration for pårørende, og vigtigst af alt mennesker som min søster, der har brug for hjælp nu. I stedet for handling er der undertiden nedsat årelange og uforpligtende undersøgelser af området, alt imens hverdagens kampe fortsætter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden