0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv: Ikke belemre folkeskolen med flere reformer

Vi bør se på de mange muligheder, der ligger i folkeskolereformen, som ikke er realiseret endnu.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/Politiken-Tegning
Arkivtegning: Philip Ytournel/Politiken-Tegning
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, der er behov for ændringer af folkeskolen i elefantstørrelsen. Det sagde hun for nylig i Folketingets spørgetime i lyset af de manglende faglige resultater i skolen, som også danner grundlag for Jacob Fuglsangs uddannelsesanalyse i Politiken 13.11. Inden ministeren finder elefantriflen frem, bør vi dog se på de mange muligheder, der ligger i folkeskolereformen, som ikke er realiseret endnu.

Folkeskolereformen fra 2013 var en historisk reform. Længere skoledage, åben skole, obligatorisk motion, understøttende undervisning og meget mere. Reformen var virkelig et nybrud. Det afspejles bare ikke tilstrækkeligt i hverdagen i skolen, hvor fagene ligner sig selv – der er bare flere timer end tidligere. Derfor udebliver resultaterne også. I stedet for at indlede endnu et bombardement mod en reformtræt folkeskole, skulle vi måske stoppe op og se på, hvordan vi får de mange nye initiativer til rent faktisk at virke.

Vi ved f.eks, at bevægelse øger indlæringen – men en ny rapport fra Syddansk Universitet viser, at det kun er cirka halvdelen af skolebørnene, der bevæger sig 45 minutter om dagen – hvilket ellers var et krav i reformen. I erhvervslivet kunne vi næsten ikke få armene ned, da vi læste om mulighederne i den åbne skole.

Vi har en lang række virksomheder, som står klar til at vise, hvad fagene kan bruges til, når børnene en dag er færdige med deres uddannelser. Det ser vi bl.a. hvert år, når vi hos Danske Skoleelever slår dørene op til DM i Fagene, hvor eleverne dyster på faglighed med afsæt i opgaver fra konkrete virksomheder. I regi af Åben Virksomhed har en lang række virksomheder ligeledes meldt sig under fanerne, og der er lavet undervisningsmateriale, så besøgene ikke bare bliver endnu en hyggelig sodavandsbøvs, men en integreret del af skolens undervisning.

Det lå som en klar strøm gennem hele reformarbejdet, at nu skulle skoledagen være mere afvekslende, skolen skulle blive bedre til at bryde den sociale arv, og gennem understøttende undervisning skulle der også være tid til at tænke kreativt og have færre bænkede barnenumser. Sådan gik det bare ikke. Praksisfagligheden er aldrig for alvor blevet omsat i undervisning. Så vi giver ministeren helt ret, når hun siger, at mange,»især drenge«, keder sig i dagens folkeskole. Men vi mener ikke, at det er elfenbensjagt, der er svaret. Lad os i stedet kigge i den værktøjskasse, der allerede findes, og få maskinen til at køre bedre. Vi ser et stort og uforløst potentiale i mere praksisfaglighed. Vi mener, det er helt afgørende, at forsøget med teknologiforståelse gøres permanent og udbredes til alle skoler. Vi tror på, at børn bliver gladere, sundere og klogere, hvis målet og 45 minutters motion udbredes til alle skoler. Vi tror på, at nationale tests er et godt værktøj, hvis de bruges rigtigt, til at vise både elev og forældre, hvor det enkelte barn kan forbedre sin faglighed. Vi ville ønske, at langt flere skoler gjorde brug af den åbne skole og kom forbi en virksomhed for at forstå fagenes brug på arbejdsmarkedet.Lad os indstille elefantjagten og gå i implementeringsmode i stedet. Der er masser af muligheder – det handler bare om at komme i gang.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts