0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

NGO'ere: Husk udviklingsbistanden på finansloven

Regeringens støttepartier har meldt ud, at de går til finanslovsforhandlingerne med en ambition om, at Danmark bør tilføre udviklingsbistanden flere midler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivtegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Med pandemien forventer Verdensbanken, at 150 millioner mennesker bliver skubbet ud i ekstrem fattigdom. Antallet af ekstremt fattige vil stige for første gang i 20 år. Ikke så meget på grund af selve pandemien, men på grund af følgesygdomme i bredeste forstand.

Finanslovsforhandlinger er vigtige i den sammenhæng. Her indgår udviklingsbistanden, der blandt andet skal afhjælpe globale coronakriser, humanitære kriser og klimaforandringer. Og regeringens støttepartier har meldt ud, at de går til forhandlingerne med en ambition om, at Danmark bør tilføre udviklingsbistanden flere midler.

Med vores samlede erfaringer fra verdens globale brændpunkter kan vi slå fast, at behovene er enorme.

Pandemien tydeliggør og forværrer konsekvenserne af konflikter og klimaforandringer, der allerede før udbruddet bidrog til vanskelige livsbetingelser for verdens fattigste og mest udsatte. Flygtninge og fordrevne er blandt dem, der er hårdest ramt af pandemiens følgevirkninger.

Derudover oplever vi, at menneskerettigheder og demokrati er under pres, og at sundhedskrisen visse steder bruges til at lukke munden på kritiske civilsamfundsaktører og rettighedsforkæmpere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce