Med pandemien forventer Verdensbanken, at 150 millioner mennesker bliver skubbet ud i ekstrem fattigdom. Antallet af ekstremt fattige vil stige for første gang i 20 år. Ikke så meget på grund af selve pandemien, men på grund af følgesygdomme i bredeste forstand.
Finanslovsforhandlinger er vigtige i den sammenhæng. Her indgår udviklingsbistanden, der blandt andet skal afhjælpe globale coronakriser, humanitære kriser og klimaforandringer. Og regeringens støttepartier har meldt ud, at de går til forhandlingerne med en ambition om, at Danmark bør tilføre udviklingsbistanden flere midler.
Med vores samlede erfaringer fra verdens globale brændpunkter kan vi slå fast, at behovene er enorme.
Pandemien tydeliggør og forværrer konsekvenserne af konflikter og klimaforandringer, der allerede før udbruddet bidrog til vanskelige livsbetingelser for verdens fattigste og mest udsatte. Flygtninge og fordrevne er blandt dem, der er hårdest ramt af pandemiens følgevirkninger.
Derudover oplever vi, at menneskerettigheder og demokrati er under pres, og at sundhedskrisen visse steder bruges til at lukke munden på kritiske civilsamfundsaktører og rettighedsforkæmpere.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar