Jeg står på tærsklen til at skulle ud på arbejdsmarkedet som psykolog efter fem års uddannelse. På uddannelsen har praksis bestået af fem dage med samtaletræning og én praktikperiode. Det på trods af at psykologisk forskning viser, at det er evnen til at etablere tillidsfulde, trygge og samarbejdseffektive relationer, som har størst betydning for succes i et behandlingsforløb.
Alligevel er træningen af denne evne stort set fraværende på uddannelsen. Jeg mener, at vi har en alvorlig uddannelseskrise i psykologfaget, fordi vi ender som teoretikere, der i mangel på praksiserfaring møder mennesket med teorien først i stedet for mennesket før teorien.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


