»Det har aldrig nogensinde været meningen, at Danmark skulle løfte andre landes uddannelsesbyrde«, siger Ulla Tørnæs, Venstres uddannelsesordfører og tidligere uddannelses- og forskningsminister, efter at det er kommet frem, at SU til udlændinge igen er vokset, fordi der har været ca. 1.500 flere udenlandske SU-modtagere hvert år siden 2013. I en pressemeddelelse fra begyndelsen af november skønner Uddannelses- og Forskningsministeriet, at udgifterne i 2023 vil være steget til 650 mio. kr., 201 mio. over det politisk aftalte loft. Udgifterne er steget i stor stil på grund af en EU-dom fra 2013, der ligestiller studerende fra andre EU-lande med danske studerende, hvis de arbejder mindst 10-12 timer om ugen og dermed opnår status som vandrende arbejdstager, der har ret til SU.
Ministeriet varsler, at regeringen derfor er klar til indgreb for at begrænse SU-udgifter til EU-studerende. Flere analyser har dog gentagne gange bekræftet, at de internationale studerende samlet set er en god forretning for Danmark. Hvad er så problemet med de stigende SU-udgifter? Det er, at udgifterne umiddelbart kan måles og mærkes i statens pengekasse, mens indtægterne er svære at måle og baseret på antagelser om de studerendes adfærd, i årene efter at deres uddannelse er afsluttet.
