Kære Jesper Kristensen. Du skrev i lørdagens avis, at du vil anbefale alle, der ikke har det rette efternavn, at fravælge humaniorastudierne. Det bygger du på egne oplevelser fra undervisnings- og kulturbranchen. Du mener, at din egen ledighed herindenfor skyldes, at dine forældre ikke var akademikere og aldrig tog dig med på museum eller i operaen. Du ønsker at advare kommende studerende, så de ikke begår den samme fejl som du: at lade sig lulle ind i den naive tro, at flid på læsesalen er tilstrækkeligt til at score et job. Med den retorik tager du håbet fra de årgange af unge, der, mens vi to skændes i Politikens spalter, kæmper med virtuel undervisning, onlineeksamen og selvstudium som aldrig før.
Lad dette være et råd fra en humanist til en anden: Min nuværende jobsituation minder nemlig på mange måder om din. Ligesom du har jeg altid set mig selv inden for undervisnings- og kulturbranchen. Men vores udsyn er forskellige, og det vil du så påpege skyldes forskelle i vores barndom og stamtavler.
