0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatter tager til genmæle over for debattør: Dine forældre har ikke ansvaret for din manglende karriere

Det er en overdrivelse, at dine forældres baggrund skulle være afgørende for dine karrieremuligheder som humanist.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/POLITIKEN
Arkivtegning: Mette Dreyer/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kære Jesper Kristensen. Du skrev i lørdagens avis, at du vil anbefale alle, der ikke har det rette efternavn, at fravælge humaniorastudierne. Det bygger du på egne oplevelser fra undervisnings- og kulturbranchen. Du mener, at din egen ledighed herindenfor skyldes, at dine forældre ikke var akademikere og aldrig tog dig med på museum eller i operaen. Du ønsker at advare kommende studerende, så de ikke begår den samme fejl som du: at lade sig lulle ind i den naive tro, at flid på læsesalen er tilstrækkeligt til at score et job. Med den retorik tager du håbet fra de årgange af unge, der, mens vi to skændes i Politikens spalter, kæmper med virtuel undervisning, onlineeksamen og selvstudium som aldrig før.

Lad dette være et råd fra en humanist til en anden: Min nuværende jobsituation minder nemlig på mange måder om din. Ligesom du har jeg altid set mig selv inden for undervisnings- og kulturbranchen. Men vores udsyn er forskellige, og det vil du så påpege skyldes forskelle i vores barndom og stamtavler.

Jeg er givetvis en af de privilegerede, som du har set dig sur på: Jeg er barn af en cand.polit. og en dr.phil. Intet af det, jeg laver, bunder imidlertid i mine forældres status, og det provokerer mig, når du skriver, at mit faglige netværk skulle være deres fortjeneste. Tværtimod gør mine ambitioner inden for kulturfeltet, at jeg ser frem mod en tilværelse, hvor min manglende økonomiske kapital meget vel kan komme til at placere mig milevidt fra mine forældres arbejdsliv og levevilkår. I min byline ovenfor står der forfatter. Men der kunne i og for sig lige så godt have stået arbejdsløs akademiker – det havde unægtelig givet nogle flere plusser på kontoen, i form af dagpenge. Jeg er ikke på dagpenge, for jeg søger ikke jobs, i hvert fald ikke fuldtids. Mit eksamensbevis fra Institut for Kommunikation landede i e-Boks i sidste måned. Da jeg i sommer afleverede speciale, stod jeg på Søndre Campus med det langstilkede champagneglas i hånden og spurgte mig selv: Hvad så nu? I dag tjener jeg mine penge – og det er gudhjælpemig ikke mange – på at holde et par skriveworkshops på lokale biblioteker, på foredrag og oplæsninger. De småjobs lander kun meget sjældent i min indbakke af sig selv – i stedet sender jeg tilbud ud, bl.a. med forslag om at søge puljepenge og kunststøtte sammen. Resten af tiden går med at skrive på den næste roman.

Mens mange af mine venner i disse år accelererer i fuldtidsjobs og voksenløn, så lever jeg i dag af mindre, end min SU udgjorde. Det skyldes, at jeg er kommet til en erkendelse af, at hvis jeg vil arbejde med det, jeg elsker, litteratur og kulturformidling, så kræver det, at jeg ikke validerer min tilværelse inden for Bourdieus to akser, men i stedet definerer min egen faglige værdi. Det vil næppe føre til fede stabile lønssedler foreløbig.

Mine ambitioner inden for det kulturelle placerer mig uden for mine forældres segment, og mine fremtidsmuligheder vil blive defineret af alt muligt andet end deres status og det eksamensbevis, der nu ligger og glaner i min e-Boks. Du beskriver, at din mangel på de sociale kompetencer, der vægtes højt inden for vores branche, skyldes, at dine forældre ikke er akademikere. For langt de fleste af os (også os med akademikerforældre) er de sociale færdigheder, som du beskriver, ikke noget, der blev serveret med modermælk og museumsbesøg, men noget, vi tillærer os hele tiden og lidt efterhånden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce