Musicalgenrens udvikling de sidste 20 år minder meget om rap-musikkens rolle i musikindustrien og krimiens betydning for det litterære marked. De er alle tre gået fra en nichetilværelse til at have stor markedsværdi. Når politikere vurderer at give Det Kongelige Teater mulighed for at tjene penge på musicals, får jeg lyst til at sige som salige Jesus: Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.
Der er bred enighed om, at man på Det Kongelige Teater er fantastisk dygtige til at lave opera, skuespil, ballet og store udendørsforestillinger. Dette fordi teatrets struktur og kulturpolitiske tyngde er skabt for succes inden for disse kunstarter. Afdelingernes ledelse og scenekunstnere bliver ansat for deres ekspertise. Afdelingernes dramaturger er håndplukket til at finde gode samfundsrelevante værker. Instruktører og scenografer er hyret til at skabe personlige, særprægede og unikke forestillinger. Der er bestemt lavet succesfulde musikteaterforestillinger ud fra skuespilkunstens præmis. Teaterkoncerten er fx en god dansk opfindelse, som er dyrket i skuespillets baghave.
