2020 har været et uhørt skuffende klimaår. Efter en stribe utilstrækkelige klimaaftaler er den seneste reform et bevis på, at de folkevalgte ikke har tænkt sig at levere den nødvendige omstilling. Med den netop vedtagne skattereform udskyder de uhyre vigtige forhandlinger om en ensartet CO2-afgift tre år ud i fremtiden. For de nægter hårdnakket at give garantier for en CO2-afgift til trods for, at eksperter, ngo’er, økonomer, tænketanke i årevis har sagt, at afgiften er afgørende.
For nogle er skattereformen dog kærkommen. Det kunne nemlig godt lade sig gøre at fritage de største forurenere fra højere afgifter indtil 2025 og samtidig give seks milliarder i skattelettelser til erhvervslivet, hvor kun 10 procent har grønne modkrav. Milliarder finansieret af EU-midler, som skulle være gået til at accelerere den grønne omstilling, ikke til at muliggøre flere sorte investeringer. Endnu et hak i tilliden. Og man må dog tage hatten af for Socialdemokratiets salgsevner. De har formået at få fire partier til at blåstemple aftalen og spinne det kulsorte indhold grønt.
