I mindst 60 år har jeg regelmæssigt læst Politiken – i 4-5 år som medarbejder. Naturligvis blev avisen ændret undervejs. Indtil 1990’erne var det grundlæggende dog den samme avis. Redaktøren hed ikke mere Herbert Pundik, men Tøger Seidenfaden. Hvor man hidtil havde bestræbt sig at lave en bredt favnende avis, blev den mere og mere et spejlbillede af de seneste kulturradikale strømninger.
Henrik Cavling, en af de største skikkelser i nordisk pressehistorie, var manden bag den bredt favnende avis. Med ham som journalistisk fyrtårn blev den skrantende Hørup-brandesianske tryksag en moderne avis. Cavling havde ikke meget tilovers for kulturradikalismen. »Den affalmede københavnsk-liberale salonradikalisme« kaldte han den. Seidenfaden havde på sin side heller ikke meget tilovers for Cavling og var mere i pagt med Edvard Brandes, som med sin elitære indstilling havde isoleret Politiken fra den folkelige virkelighed.
