0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Erhvervspsykolog: Det, vi lider af, hedder pandemisk stress

Social distance er en udholdenhedssport. Og mange af os er ved at nå vores udholdenhedsgrænse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer
Arkivtegning: Mette Dreyer
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Jeg ved, hvad jeg bør gøre, men kan slet ikke finde energien til det«, »Det er svært at finde mening«, »Jeg er blevet usikker på mig selv«, eller »min krop har det ikke godt«, er nogle af svar, jeg hører, når jeg som arbejdspsykolog spørger ind til trivslen hos nogen af de medarbejdergrupper jeg superviserer. Men er det ikke bare den almindelige form for stress eller vinterudmattelse? Som psykolog må jeg svare nej – der er nye mønstre, som jeg lige nu ser pible frem under pandemien. Jeg kalder det foreløbig for pandemisk stress. Et fænomen, som er mere og mere aktuelt at få belyst.

Coronakrisen er mange kriser i én: Det er en sundhedskrise, en økonomisk krise og en psykologisk krise. Samfundet har en interesse i at bruge vores forestillingsevne. Vi skulle før lockdown forebygge et kollaps ved at ændre folks adfærd markant, og det krævede, at vi blev bange. Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Århus Universitet sagde i en podcast: »Det handler om at balancere ængstelse med optimisme«. Ængstelsen får os nemlig til at ændre adfærd, og optimismen sikrer, at vi føler os handlingsduelige, så vi ikke bliver for passive. Vi skal helst være ’produktivt ængstelige’. Ja, det er altså samfundets behov – forklaret af en professor i statskundskab. Men hvad med vores behov?

I Danmark er det i det store hele gået godt med at ’styre’ pandemien. Så vi kan vel sætte flueben ved, at vi i vores land har været ’produktivt ængstelige’. Men det er en balancegang på en knivsæg. Ængstelsen kan blive til den styrende kraft på et individuelt plan. Og kan få os til at gå fra at være aktive og produktive til at være inaktive og handlingslammede. Under første lockdown talte man ikke om vores mentale helbred. Der var fokus på at klare os igennem og undgå fjende nummer ét: corona ude af kontrol. Men under lockdown nummer to i slutningen af 2020 og starten af 2021 er det så småt ved at gå op for mange, at der er psykologiske konsekvenser, som er til at få øje på. Og at de skal tages alvorligt. Der har f.eks. været fokus på de mindste skolebørns trivsel, og det har ifølge statsministerens pressemøde 1. februar været med i ’det store regnestykke’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu