De fleste, der har tilbragt pandemiens år i en børnefamilie, vil genkende følelsen af, at det er som om, man sidder i en lidt for varm og indelukket familiebil på vej til Sydfrankrig, men bare aldrig når frem. Og allerede en halv time efter afgang begynder børnene at spørge; »Er vi der ikke snart?«.
Coronaepidemien har vendt op og ned på familielivet. Mange har (gen)fundet glæden ved det intensive samvær i den nære familie, men de fleste nikker genkendende til, at det ind i mellem tipper over og bliver for meget at være lukket inde sammen i så lange perioder, som vi har været det i det seneste år.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


