Jeg er manden, der deler mit liv med en jordemoder. Jeg beundrer hendes enorme rummelighed, hendes ekspertviden og hendes evne til at handle hurtigt under vilkår, hvor jeg ville forvente, at der efterfølgende udløses kontant anerkendelse. Det sker bare aldrig. Det vil systemet ikke. Ellers var det sket for længst.
Da hun for mange år siden ringede hjem fra en aftenvagt for at fortælle, at vi samme sommer kun kunne få én uges ferie i børnenes skolesommerferie, sagde jeg kontant: »Sig op!«. Jeg blev så vred. Jeg skulle snart komme til at lære, at når man er jordemoder, er det et sjældent privilegium at få tre ugers sammenhængende sommerferie med familien. Og man skal være taknemmelig for to.
