0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor og forskningspolitisk rådgiver: Forskere har ret til at blande sig i samfundet, og samfundet har ret til at blande sig i forskningen

Der skal bestemt være plads til forskningsideer, der ligger langt uden for konsensus. Men det betyder ikke, at forskning er hævet over enhver debat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/Politiken-Tegning
Arkivtegning: Philip Ytournel/Politiken-Tegning
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der foregår for tiden et ihærdigt forsvar for forskningsfriheden. I kølvandet på en række borgerlige politikeres kritik af, hvad de anser som identitetspolitikkens fremmarch på danske universiteter, er en række forskere trådt frem med et forsvar for den akademiske frihed. Men man skal holde tungen lige i munden. Principperne bag forskningsfriheden indebærer ikke, at samfundet ikke må drøfte konsekvenserne af forskningen. Det skal bare gøres ordentligt og uden trusler om fyringer og censur.

Den verserende debat om aktivisme ved danske forskningsinstitutioner har de seneste uger taget en mere principiel drejning. Det er blevet indvendt, at politikere ikke skal blande sig i forskningen, og at forskningsfriheden beskytter forskerne imod udefrakommende debat og angreb.

Begge ekstremer i debatten er fejlplaceret. Det er en fejl at tro, at der ikke altid vil være værdier, herunder sociale, moralske og endda ideologiske værdier i forskningen. Men det er også en fejl at tro, at samfundet ikke har andre værdier end hensynet til videnskabens interne udvikling og kvalitet.

Som den amerikanske videnskabsfilosof Heather Douglas har beskrevet, er værdier i videnskaben med til at selektere forskningsspørgsmål, udpege relevante problemer, danne nye skoler og strømninger. Forskere har ligesom andre personer erkendelsesinteresser, som bruges til at styre forskningen, opretholde integritet og kæmpe for opmærksomhed.

Nogle gange har værdier i videnskaben været med til at kaste lys på dilemmaer i samfundet. Som da Niels Bohr i 1950 skrev sit ’Åbent Brev til FN’. Heri argumenterede Bohr for en »åben verden« med fri udveksling af viden mellem nationer for at undgå et destruktivt våbenkapløb. På samme måde har mange klimaforskere demonstreret for at få tempoet i den grønne omstilling sat op. Selvfølgelig bør denne aktivisme, i den bedste af alle verdener, ikke påvirke forskernes forpligtelse på sandhed, men værdier er hele tiden med til at give videnskaben form og indhold.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter