Vi kan alle tydeligt huske følelsen, da det arabiske forår sprang ud i Mellemøsten og Nordafrika for 10 år siden. Følelsen af, at vi var vidne til et historisk øjeblik, hvor demokratiet kom til regionen. Befolkningerne havde fået nok, og diktatorer, der havde siddet på magten i årtier, blev væltet i Tunesien, Egypten og Libyen. Vi klappede alle sammen ad de modige mennesker, som gik på gaden i fredelig protest, brugte sociale medier til at organisere sig og krævede frihed og demokrati.
Et af de mennesker er Abdulhadi al-Khawaja. Han var ankommet til Danmark i 1989 som politisk flygtning fra Bahrain – en østat på bare 1,2 millioner mennesker i Den Persiske Golf, forbundet til Saudi-Arabien via broer og dæmninger. I Danmark blev han dansk statsborger. Her boede han med sin familie, hans børn voksede op, og han åbnede en lille butik i Holbæk. Men al-Khawaja er menneskerettighedsforkæmper, og han rejste tilbage til Bahrain for at skabe et retfærdigt samfund i sit fødeland. Han stod i forreste række, da det arabiske forår nåede til Bahrain. Med fredelige midler protesterede han mod regimets undertrykkelse af befolkningen. Han protesterede for demokrati og menneskerettigheder. Og det skulle komme til at koste ham dyrt.
