0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Marianne Stidsen: Truslen mod den frie forskning er reel

Dahl og Messerschmidts bekymring om den frie forsknings vilkår i Danmark var ikke udløst af et ønske om at forhindre forskning i at blive udført, men af det modsatte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der har i den debat om den frie forskning – og truslen mod den – som Liberal Alliances Henrik Dahl og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt satte i gang med en række fælles udmeldinger i dagspressen, bidt sig en fejlagtig forestilling fast. Nemlig, at Dahl og Messerschmidt vil forhindre, at en bestemt type forskning – som de selv menes ikke at kunne lide – bliver udført på universitetet.

Senest var det Peter Lauritsen, professor og medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse, der fremturede med den påstand her i avisen. Han skrev bl.a., at Dahl og Messerschmidt, på trods af at man som politiker ikke har ret til at bestemme, hvad der tæller som viden, endsige har ret til at diktere, hvilken viden der skal udvikles og cirkulere i samfundet, har »sat et frontalangreb ind på danske forskningsmiljøer«. Men det er en forkert udlægning.

Dahl og Messerschmidts spørgsmål til ministeren angående den frie forsknings vilkår i Danmark p.t. var ikke udløst af et ønske om at forhindre nogen regulær form for forskning i at blive udført, men af det modsatte. De var bekymrede for, om den fremvoksende såkaldt aktivistiske forskning på universiteterne herhjemme ville medføre en politisk dogmatisme, der betød, at forskere, som ikke rettede ind efter den nye agenda, ville blive frosset ud, marginaliseret eller på anden vis kuet. Uanset hvor dygtige de ellers var. Den bekymring kommer ikke ud af ingenting.

Som det fremgik af et nummer af Uniavisen, er nogle f.eks. af den holdning, at ansatte på universitetet, som ikke vil acceptere den påstand, at der skulle være et ligestillingsproblem, skal hældes ud »på røv og albuer«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter