0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bosatte på Nørrebro: Pladsen på Jagtvej 69 bør hedde noget andet, og vi har navnet

I respekt for adressens fortid kunne dens fremtid være et kultur- og aktivitetshus for kvinder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivtegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

På Nørrebro i København har der siden 2007 henligget en tom plads, som ingen har vovet at bygge på: Jagtvej 69. For nogen forbindes denne famøse adresse med Ungdomshuset. For os har stedet en anden og længere historik, som har præget både danmarks- og verdenshistorien. Og vi mener, at det er på tide at markere det. I 1897 åbnede den københavnske arbejderbevægelse her et Folkets Hus. Huset skulle være et samlingssted for socialdemokrater og fagforeningsmedlemmer, så de undgik trusler og chikane fra myndigheder og private udlejere. Grundlæggelsen af Kvindeligt Arbejderforbund har også fundet sted her. Men den største begivenhed for Jagtvej 69 er vedtagelsen af kvindernes internationale kampdag. 26.-27. august 1910 blev der i tilknytning til Anden Internationales kongres for arbejderpartier fra hele verden, som det danske socialdemokrati var vært for, afholdt en international socialistisk kvindekonference. 99 kvindelige delegerede fra 17 forskellige lande deltog.

Emnerne var store og relevante: Hvordan kunne socialistiske kvinder styrke det internationale samarbejde? Hvordan kunne man opnå stemme- og valgret for kvinder? Hvordan kunne man skabe bedre omsorg for mødre og børn? Som et samlingspunkt for dette omfattende kvindepolitiske program forslog en af de tyske delegerede, Clara Zetkin (1857-1933), at der blev indstiftet en international kampdag for kvindernes sag. Forslaget blev vedtaget med stort flertal, og siden 1911 er 8. marts blevet fejret over hele verden. Men det hele begyndte altså i Folkets Hus på Jagtvej 69! Vi finder det skamløst at lade denne historiske plads henligge som et tomt og grimt skår i bybilledet.

Derfor opfordrer vi Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter denne vigtige historiske begivenhed: 8. MARTS-PLADSEN. I lyset af den aktuelle debat om, om kvinder ikke burde indrømmes større rum blandt byens statuer og andre offentlige mindesmærker, vil det være oplagt at supplere navngivningen af pladsen med en buste eller lignende af initiativtageren til 8. marts, Clara Zetkin. Men på sigt bør pladsen ikke henligge ubebygget. I respekt for dens fortid kunne dens fremtid være et kultur- og aktivitetshus af særlig relevans for kvinder. Og da Kvindemuset i Aarhus har kastet håndklædet i ringen, burde man overveje, om et sådant kvindehus også kunne rumme et moderne museum for både den danske og den internationale kvindekamp. Ud over at styrke den kvindehistoriske og byhistoriske bevidsthed ville huset også blive en ny international attraktion for hovedstaden. Men lad os begynde med det oplagte: En 8. MARTS-PLADS på Jagtvej 69.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter