Man kan spare sig fattig, og det er det, der er sket med folkeskolen siden reformen og OK13. Men vi var mange, der dengang gjorde politikere og såkaldte eksperter opmærksom på problemet, for når man asfalterer, mens man kører, og man betaler reformer ved at forringe både løn og arbejdsvilkår for dem, der skal gennemføre disse reformer, så har man ganske automatisk sat folkeskolen på kollisionskurs med isbjerget.
»Vi får nu en endnu bedre skole for alle børn«, lød det fra Socialdemokratiets daværende børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, da hun i 2013 præsenterede det, der senere er blevet kendt som folkeskolereformen. Men sådan gik det ikke.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

