Jeg græd hos min læge i dag. Hun kaldte det at vande høns og hentede mig to papirservietter. Mine briller dukkede. Hun sagde, det var okay, at jeg tog mundbindet af, og kørte 2 meter baglæns på sin kontorstol. Hun var sød. Det var rart at kunne smile til hende gennem tårerne. Selv i sorgen har jeg altid et øje på mig selv. Jeg vil gerne være høflig. Jeg vil gerne have, at lægerne på svangreambulatoriet skal kunne lide mig. Jeg føler mig stadig heldig over at have noget at gøre dér.
Lægen sagde, at der er flere fordele ved flaske. Søvnen for eksempel. Mit sind kræver – ud over antipsykotisk og antidepressiv medicin – søvn. Den er en afgørende for mit helbred. Min kæreste kan tage vores datter om natten, vi kan skiftes. Han kan være med fra starten, hun kan die ved hans nøgne bryst.
