Debatindlæg afLulu Harteg Jacobsen

cand.hort.arch.

Jeg lærte som barn at adskille krop og sjæl. Hvilket er praktisk for et overset barn. Mindre heldigt for en voksen kvinde med job og familie.

Jeg har altid været dygtig til at undvære min krop. Indtil den en dag sagde 'stop!'

Lyt til artiklen

Jeg hader at mangle en tusch, når jeg skal tegne. At mangle en mand, når jeg skal kysse. Ligesom jeg hadede at mangle mad, da jeg som barn traskede rundt i det sydvestlige Grækenland, hvortil min mor var flygtet sammen med mine søskende og mig, og pengeforsendelsen via telegraf fra Danmark atter var slået fejl.

Hvad jeg derimod godt har kunnet undvære det meste af mit liv, har været min krop. Troede jeg. Indtil den dag, kroppen tog hævn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her