Da jeg skulle giftes med mine børns far, spurgte mange af mine veninder, hvordan jeg kunne være sikker på, at det var det rigtige? Spørgsmålet var godt, og svaret var nemt: »Det er det!«. Nu er jeg 53, og den ungdommelige naivitet er væk.
Jeg ved nu, at selv stor kærlighed kan forsvinde, at ting ikke er sort-hvide, og at der er mange aspekter i tilværelsen, vi ikke er herre over, men jeg husker følelsen. Følelsen af at være sikker. Følelsen af at mene noget helt ind til knoglerne og i hver en fiber. Lysten til at involvere hele verden og bare råbe det ud til hele verden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
