I denne uge har jeg cyklet København tynd for at suge så meget Pride til mig som muligt. I et glitrende menneskehav fejrer vi retten til at elske og leve, som man vil. Og vi husker hinanden på, at Pride først og fremmest er en politisk manifestation, og at vi stadig har et stort politisk arbejde foran os.
For mens vi i Danmark ofte bryster os af vores frisind, vores inklusion og tolerance, falder denne forestilling til jorden med et brag, når man kigger på LGBT+-familiernes rettigheder. For i vores lille land, der stolt proklamerer at værne om seksuelle og reproduktive rettigheder, ja, her mødes regnbuefamilier stadig af et uforstående system. Det vil jeg og resten af SF lave om på.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


