Overbelægning. Underbemanding. Man skal ikke snuse længe til det danske fængselssystem, førend det står klart, at hverdagen er ekstremt presset. Folketingets retsordførere skal råde bod på netop det, når de lige nu forhandler flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi. Men midt i akutte redninger håber vi, at politikerne stopper op og stiller de centrale spørgsmål om, hvad vores fængsler og arresthuse egentlig skal. De må ikke glemme langsigtede prioriteringer, såsom uddannelse til indsatte, der kan reducere tilbagefald til kriminalitet betragteligt.
Kriminalforsorgens rolle er både at føre tilsyn med personer idømt frihedsberøvelse og at hjælpe dem videre til et kriminalitetsfrit liv. Sidstnævnte lykkes dog kun i begrænset omfang. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 66 procent af de løsladte blev fundet skyldige i ny lovovertrædelse inden for to år efter løsladelse fra fængsel. For mange indsatte støder på en mur, når de forsøger at finde vej til et liv uden kriminalitet. Forholdene for en resocialiserende indsats i de danske fængsler og arresthuse er tydeligvis for dårlige. Hvis kriminalforsorgen skal hjælpe indsatte til at føre kriminalitetsfrie liv, er det oplagt at prioritere uddannelse i fængsler og arresthuse i de igangværende forhandlinger.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
