Politikerne nedprioriterer alt for ofte kunsten. Når skiftende ministre tramper på finkulturen, glemmer de, hvad der er kulturpolitikkens fornemmeste opgave – nemlig at give alle mulighed for at møde kunsten uanset baggrund.
For hvad er vi uden kultur? Den giver os grund at stå på, et fælles sprog at tale. Den knytter os til det nationale fællesskab, der binder os sammen og gør os i stand til at mødes som ét folk på tværs af sociale, politiske og økonomiske skel. »I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går«, som H.C. Andersen skrev.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
