»Tror du på videnskab?«, spørger de mig, mens de på lang afstand stirrer på mit tørklæde. De fortæller mig herefter, at de ikke selv tror på noget, hvorpå de senere fortæller mig, at de tror på videnskaben og intet andet.
Sådan et spørgsmål kan have fundament i overbevisningen om, at videnskab og tro eksisterer som to uafhængige størrelser, der i øvrigt er i strid med hinanden. Men hvorfor det? Hvorfor kan jeg som muslim ikke tro på det, der er større end mig, og samtidig anerkende videnskabens svar på de mysterier, Jorden gemmer på?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
