De seneste uger har vi gennem TV 2-dokumentaren ’Smertens Børn’ fået indblik i et enkelt klasseværelse og en hverdag, som naturligvis ikke er gældende i alle klasser og på alle skoler. Dokumentaren sætter dog et generelt fokus på et af de vigtigste og sværeste dilemmaer i den danske folkeskole. Nemlig idealet, der aldrig blev finansieret. Inklusionsopgaven.
Det er en lærerfaglig opgave at sikre, at alle børn kan tage del i undervisningen. Det kræver solidt lærerfagligt arbejde, viden, organisering og ikke mindst investeringer i den danske folkeskole. Med inklusionsloven i 2012 blev inklusion skrevet direkte ind i lovgivningen som en forpligtelse for skolerne. Færre elever skulle henvises til specialundervisning. Langt flere skulle inkluderes i den almindelige undervisning. Samtidig var der fokus på, at alle elever skal blive så dygtige som muligt. Kombineret med en tæt målstyring af undervisningen og i samspil med mærkbart flere undervisningstimer og mindre tid til forberedelse til den enkelte lærer – ja, så er resultatet, at det inkluderende undervisningsmiljø rundtomkring på skolerne bliver udsultet.
