Det var på den tid af året, hvor naturen forfalder, at jeg engang besøgte digteren Per Højholt. Hans hus i Hørbylunde Bakker lå langt inde i landskabet. Når jeg styrede bilen fra landevejen og ind ad hjulsporet, var der forbavsende få tegn på menneskeligt liv. Var jeg på vildspor, og ville det overhovedet være muligt at vende bilen?
Efter et stykke tid dukkede huset dog op. Det lå og dukkede sig under træerne. Udenfor holdt en højbenet, armyfarvet Toyota Landcruiser. Højholt købte den, da han modtog Akademiets store pris i 1980’erne. Alle dem, der så ham som en sær og svær digter, skulle have set hans ansigtsudtryk, når han forklarede om bilens firehjulstræk og mekanik. Han talte med samme begejstring om bilen, som han gjorde om en Jimi Hendrix-solo på fuld styrke og om vandringerne i landskabet omkring huset.
