Jeg er 21. Jeg gik meget mere i byen, da jeg var under 18. Jeg gik meget mere i byen, før natklubberne lovligt måtte lukke mig ind. Jeg gik meget mere i byen, dengang jeg ikke havde råd til at betale for hverken indgang eller drikkevarer. Det københavnske natteliv opererer nemlig med en forretningsplan, der er finansieret af voksne mænds efterspørgsel efter mindreårige piger.
Da jeg var mindreårig, virkede det som en velsignelse at kunne begå sig gratis på klubberne. Men det er den største bjørnetjeneste, man kan gøre en ung pige – intet er gratis, og københavnske klubber tilsidesætter unge pigers sikkerhed til fordel for at skabe profit.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

