Forestil dig at komme på skadestuen med en skadet ankel. Der bliver taget et røntgenbillede, lægen ser på din ankel, konklusionen er, at den er brækket. Du får besked på, at du kan cykle hjem og google ortopædkirurgiske afdelinger i Københavnsområdet og selv ringe og få en tid til operation. Den er der i øvrigt seks måneders ventetid på. Indtil da må du selv klare din brækkede, fejlstillede ankel. Og husk så lige, at du selv skal betale halvdelen af udgifterne til operationen.
Lyder det absurd? Ja. Utænkeligt? Fuldstændig. Men sådan fungerer systemet i dag, hvis du går til din egen læge og får konstateret depression i mild eller moderat grad.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

