Debatindlæg afAnders Rhiger Hansen, Sirid Bonderup

Hhv. seniorforsker og forsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Vi må spørge os selv: Hvad er et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima for både bygning og beboere?

Disse aspekter af energiulighed bliver glemt af regeringen

Lyt til artiklen

Regeringen og dets støttepartier har handlet hurtigt. Som følge af stigende varmepriser har de aftalt en »økonomisk håndsrækning« til de husstande »som rammes hårdest«, for eksempel de, der opvarmer boligen med gasfyr og samtidig har en ’lavere’ indtægt.

Da vi ikke kender behovsundersøgelsen bag tiltaget, kan vi ikke vurdere, om det er den bedste løsning for at afbøde udsathed relateret til opvarmning og indeklima. Men vi vil gerne benytte lejligheden til at påpege et par aspekter, som lader til at blive mere eller mindre glemt. For det første handler varmeregning ikke blot om varmepriser, men også om energiforbrug. Helt konkret afspejler varmeregningen, hvor meget husstanden forbruger, for eksempel hvor højt de skruer op for varmen, hvor ofte de lufter ud, og hvor lange bade de tager. Vores forskning tyder på, at det er husstande i ældre utætte huse og husstande med lavere indkomst, som er bedst til at spare på varmen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her